Succes med Branchepakken

De næste uger fortæller vi historierne om de af vores medarbejdere der er blevet ansat her hos JMV efter et forløb med Branchepakken, som er et samarbejde mellem JMV og Jobcenter Gribskov.

Og det er gode historier, så glæd dig endelig!

Du kan læse mere om Branchepakken herunder.

 

Om Branchepakken

Branchepakken er et 13 uger langt opkvalificerings- og uddannelseskursus.

Det er et samarbejde mellem JMV og Jobcenter Gribskov.

Det overordnede mål er at hjælpe jobparate og – på sigt – aktivitetsparate borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Branchepakken er både praktisk uddannelse og erfaring indenfor rengøringsbranchen.

Dvs undervisning i emner som kemi, materialer, ergonomi og sikkerhed.

 

Sociale kompetencer i højsædet

Deltagerne bliver også trænet i sociale kompetencer i eksempelvis kommunikation, kundeservice, samarbejde, relationer, uskrevne regler på arbejdsmarkedet, jobsøgning, personlig gennemslagskraft og andre værdiskabende, sociale fag. 

Alle deltagere får god hjælp undervejs til at se egen værdi og få succesoplevelser i forhold til den enkeltes plads og berettigelse på arbejdsmarkedet.

Vores vigtigste fokuspunkter er værdi og selvtillid til selv at gøre en aktiv indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Indtil videre har 9 borgere opnået at få et fast job hos JMV ApS efter dette forløb, dertil kommer de mange andre borgere der har fået jobs andre steder.